Praktiske oplysninger

Åbningstid

Vuggestuen er åben 7.00 – 16.30 mandag til fredag

 

Antal pladser

Vuggestuen har 16 pladser.

 

Dagens rytme

7.00-8.00: Mulighed for morgenmad.

8.00-9.00: Fri leg

9.00: Morgensang

9.15: Vi går alle i haven

10.15: Vi går ind

10.30: Vi spiser i begge stuer

11.00-12.30: Bleskift, putning og opvask

13.30: Eftermiddagsmad, bleskift, leg og afhentning

 

Aflevering af børn

Ankomst må af hensyn til den daglige rytme ske inden kl. 8.45. Ved senere ankomst send venligst SMS.

Hvis andre end forældrene skal hente barnet, så vil vi gerne vide det.

Giv besked til Vuggestuen, hvis i holder fri eller ved sygdom.

  

Nye børn

Når nye børn starter i Vuggestuen, er det vigtigt at få en god start. Den første dag skal mor eller far være med fra ca. 8.30 til senest til 10.30. De efterfølgende dage er barnet i vuggestuen uden forældre i begrænset tid, som aftales med personalet. Beregn flere dage til opstarten.

 

Lukkedage

Vi holder lukket i skolernes efterårs-, jule-, vinterferie, samt 3 uger om sommeren. Dette giver personalet mulighed for at afholde ferie og afspadsering, så dagligdagen ikke påvirkes voldsomt af vikarer. Ydermere holder vi lukket mandagen efter julebazar som er sidste lørdag i november.

 

Syge børn

Syge børn kan ikke blive passet i Vuggestuen. Ved syge børn forstår vi børn, der smitter eller som ikke kan deltage i den daglige rytme ude og inde. Ved feber er det en god regel, at børn skal have været feberfri i 24 timer, inden de møder igen.

 

Pris for pasning

Vuggestuen er en privat institution, og koster 3536 kr. pr. mdr. i 11 måneder. Dette er inklusiv fuld kost.

Der er mulighed for at søge om økonomisk friplads.

 

Mad

Hver dag serveres vegetarisk mad i Vuggestuen. Så vidt muligt anvendes råvarer af økologisk/ biodynamisk kvalitet.

Morgenmad er havregrød.

Eftermiddagsmad er brød og frugt.

Der serveres mælk og vand til alle måltider.

 

Børnefødselsdage

Barnet fejres med gave og flag. Har forældrene lyst må barnet gerne medbringe boller.

 

Legetøj

Vi leger kun med vuggestuens legetøj. Sutteklud, sovebamse og lignende må gerne medbringes.

 

Information

Vores nyhedsbrev ”nyt under solen” udsendes både på mail og i papirs udgave. Der kan også være opslag på vuggestuens yderdør. Facebook benyttes også. Det er vigtigt i læser alle informationer.

 

Barnevogn

Når jeres barn starter i Vuggestuen skal i medbringe en barnevogn med bremse og godkendt sele. Desuden medbringes madras, dyne, myggenet og evt. pude. Dette skal forældre selv holde i orden, dvs. vaske og skifte ud efter årstiden.

Bleer

Forældre skal medbringe bleer til eget barn i en passende størrelse. Bleerne lægges på barnets hylde i puslerummet. Når der ikke er flere, giver vi en “reminder”.

Af hygiejniske grunde frabeder vi os stofbleer, og af praktiske årsager vil vi gerne undgå buksebleer.

 

Sutter

Barnet må gerne bruge sut i Vuggestuen. Det er forældrene, som medbringer disse og vedligeholder dem. Husk navn på. Vi bruger ikke suttesnor i vuggestuen af sikkerhedsmæssige årsager.

 

Skiftetøj/overtøj

Gang/kurv:

Vinter: Flyverdragt, varm trøje, elefanthue, 2 par vanter (højst med tommelfinger), varme støvler og futsko.

Sommer: Regntøj, gummistøvler, jakke/trøje, tynd elefanthue, termotøj, gode sko, solhat og futsko.

 

Puslerum/hylde:

Skiftetøj: Bukser, trøje, undertøj, strømper.

Sovetøj: Trøje eller dragt, elefanthue, 2 par vanter og evt. varme sokker.

For at give barnet størst mulig bevægelsesfrihed skal tøjet være rart at have på, og det skal kunne tåle at blive beskidt. Undgå tøj med tryk, eks. Batmand, spiderman og frost. Vi ved godt det ikke er let, men det gør godt for sarte sjæle. Prikker, striber og mønstre er okay.

Husk navn i alt.

 

Søvn

I vuggestuen får alle børn uanset alder en middagslur. De mindste sover to gange om dagen. Det lille barn skal være ældre, før det kan undvære sin middagslur, og det er tidligst i børnehaven, at det kan klare dagen uden et hvil.

Vi vækker helst ikke børnene, men hvis man som forældre oplever, at det er svært at få sit barn til at sove om aftenen, lytter og samarbejder vi gerne.

Hvis et barn ikke kan falde i søvn, tager vi det op, når det har fået sig et godt hvil.

Alle børn bliver hygget og puslet om, før de bliver lagt til at sove i deres barnevogn. Alle børn sover udenfor igennem hele deres vuggestuetid. Vi respekterer hvert enkelt barns behov for sut, sutteklud eller bamse. Ingen børn får lov at græde sig i søvn.

 

Forældresamtaler

Vi tilbyder forældresamtaler, når barnet har været hos os i tre mdr. og ligeledes når barnet er på vej i børnehave. Herudover kan der ved behov altid aftales samtaler.

Den daglige samtale med personalet i forbindelse med aflevering/afhentning er vigtig. Her fortælles om hverdagen i Vuggestuen, og hvad der rører sig hjemme.

 

Forældremøder

I årets løb holdes to fælles forældremøder, hvor vi forventer, at alle børn er repræsenteret. Møderne holdes forår og efterår. Dagsorden udsendes forinden. På forældremødet forår vælges der repræsentanter til forældrebestyrelsen. Mødet efterår er som regel en foredragsholder.

 

Bestyrelse

Børnehaven drives af foreningen Mikael. Medlemmer er jer forældre i børnehaven. Denne forening driver både vuggestuen og børnehaven. Børnehaven og vuggestuen har desuden en forældrebestyrelse, som består af med­lem­mer der vælges af og blandt forældrekredsen i børnehaven, og 1 medarbejderrepræsentant.

 

 Rengøring / turnusordning

Den daglige rengøring foretages af personalet, mens den ugentlige grundigere rengøring er en forældreopgave. En turnusliste og en beskrivelse af rengøringens omfang hænger på opslagstavlen i gangen. Hvis man har flere børn på Hjørring Steinerskole, gør man rent, hvor det mindste barn går. Rengøring kan bestilles mod betaling. Spørg personalet om den aktuelle ordning.

 

Forældrearbejde

Forældrearbejde, mødedeltagelse og sponsorering omfatter:

  • Deltagelse i JuleBazar, den sidste lørdag i november, i samarbejde med andre forældre på Hjørring Steinerskole
  • Sponsorering af mad og mindre gaveartikler til café og gaveboder på JuleBazaren.
  • Deltagelse i majfest i samarbejde med andre forældre i børnehaven, Vuggestuen og skole, og sponsorering af mad og mindre gaveartikler til café og gaveboder.
  • Deltagelse i arbejdsweekender, hvor matriklens forældre i samarbejde udfører praktisk arbejde som f.eks. vedligeholdelse af bygninger, byggerier, malearbejde, havearbejde, rengøring osv.

Fælles for alle ovenstående arrangementer er, at de planlægges af VuBS (se nedenfor). Der udsendes informationer op til arrangementerne, hvor man kan tilmelde sig.

Derudover forventes forældrene at deltage i:

  • Rengøring af vuggestuens lokaler (ca. 2 -3 weekends om året)
  • Deltagelse i forældremøder

 

Vuggestue-Børnehave-Skoleforening

Vuggestue-Børnehave-Skoleforeningen (VuBS) er en støtte- og aktivitetsforening for vuggestuen, børnehaven og skolen. VuBS organiserer arbejdsgrupperne og samarbejdet mellem forældrene. Medlemmerne til foreningens bestyrelse vælges på de fælles forældremøder.

 

Udmeldelse

Børn der forlader Vuggestuen skal skriftligt underrette Vuggestuen herom med en måneds varsel til den 1.

 

Mobiler og fotografering

Børnehaven og vuggestuen er en mobil-fri matrikel, så sluk venligst telefonen når I kommer eller lad den ligge i bilen.

 

Fotografering er ikke tilladt i Vuggestuen.