Om vuggestuen

Bette Mikael er Hjørrings mest hyggelige og hjemlige vuggestue, der forener de bedste egenskaber fra den klassiske dagpleje – hjemligheden og forudsigeligheden – med stabiliteten ved vuggestuen.

Det første der møder dig, når du træder ind i Bette Mikael, er duften af nybagte boller. Vuggestuens hus, der kan rumme op til 16 børn, er indrettet med to stuer, der begge er holdt i naturmaterialer og sarte farver – her kan alle sanser slappe af. Børn som voksne får her en bred vifte af naturlige sanseoplevelser, såsom; stearinlysenes varme og hygge, duften af blomsterne på bordet,  og rytmen af de mange sange, og eventyr som bliver fortalt i dagens løb.

Det vigtigste for de mindste er, at der er varme og opmærksomhed omkring dem. I vores vuggestue vægtes en god nomering højt, og vi er altid nok kærlige voksne til at sprede varme, glæde og tryghed. Vi bestræber os på at være ærlige og autentiske voksne, hvis indstilling til livet og de praktiske gøremål i hverdagen er trygge og efterlignelsesværdige for børnene.

Vores hverdag er præget af ro og rytme, også ugen og året har sin egen faste gang. Dette giver børnene en forudsigelig og genkendelig hverdag, hvilket er forudsætningen for den tryghed, der er grundlaget for leg og læring.

I børnehavens køkken tilberedes der økologisk, vegetarisk mad, som vi dagligt spiser i fællesskab, børn som voksne.

Hvis du er blevet nysgerrig og gerne vil vide mere, er du mere en velkommen til at kontakte os på telefon: 42 903 905.