Praktiske oplysninger

Åbningstid

Kl. 7.00 – 16.30 mandag til fredag.

 

Lukkedage

Vi tilstræber at holde lukket i skolernes efterårs-, jule- og vinterferie, samt 3 uger om sommeren. Dette giver
personalet mulighed for at afholde ferie og afspadsering, så dagligdagen ikke påvirkes voldsomt
af vikarer. Derudover har vi lukket om mandagen efter julebazar, som afholdes sidste lørdag i november.

 

Ind- og udmeldelse

Indmeldelse af børn er altid den 1. i en måned.Udmeldelse af børn i børnehaven skal ske skriftligt med en måneds varsel til den
sidste dag i en måned.

 

Priser

Prisen for en børnehaveplads i 2019 er 2431 kr. pr. måned i 11 måneder. Denne pris inkluderer fuld kost, dog har børnene madpakker med til onsdag middag.

 

Nye børn

Når nye børn starter i børnehaven, kan mor eller far være med i børnehaven den første dag.

 

Mødetidspunkt

Aktiviteterne i børnehaven begynder kl. 9.00. Ankomst i børnehaven må af hensyn til aktiviteterne ske inden kl. 8.45. Børnene skal være klar på dette tidspunkt, og
forældrene taget af sted. Det er ligeledes vigtigt for det enkelte barn ikke at komme senere, så det har samme vilkår som de andre i forhold til at skabe legeaftaler.

 

Børn som møder senere

Dagen planlægges ud fra de børn, som er mødt om morgenen. Af hensyn til denne planlægning, rytmen og børnenes leg har vi behov for i forvejen at vide, hvis et
barn kommer senere i børnehave eller, hvis barnet ikke kommer. Ved senere ankomst, der ikke er aftalt i forvejen, eller ved fravær bedes forældrene ringe eller
sende en sms inden kl. 8.45.

 

Syge børn

Syge børn kan ikke passes i børnehaven. Ved syge børn forstår vi børn, der smitter, eller som ikke kan deltage i den daglige rytme ude og inde. Herudover er
det en god tommelfingerregel, at børnene har været feberfri i 24 timer, inden de møder igen.

 

Lågen

Vi vil så gerne beholde alle vores dejlige børn på legepladsen. Da lågen ikke er med lås og slå, sikrer vi dette bedst muligt ved, at lågen kun åbnes og lukkes af
voksne.

 

Mad i børnehaven

Børnene kan ved behov få morgenmad i børnehaven. Morgenmad er et tilbud til de børn, der ikke når det hjemmefra eller af anden grund ikke har spist. Her tilbydes
en rugbrød. Husk at sige det til den voksne i børnehaven Hver dag serveres vegetarisk mad i børnehaven. Så vidt muligt anvendes råvarer af økologisk eller
biodynamisk kvalitet. Onsdag er madpakkedag. Her medbringer børnene madpakke til middagsmad, og eftermiddagsmad sørger børnehaven for. Sørg
venligst for, at madpakken er mærket med navn, da dette letter vores arbejde med omdelingen. Vores vegetariske tilgang gælder ikke madpakkerne, så frikadeller
m.m. er meget velkomne.

 

Børnefødselsdage

Børnenes fødselsdage fejres i børnehaven med en lille fest, hvor fødselsdagsbarnet medbringer noget spiseligt hjemmefra – frugt, kage eller is.
Forældre bedes i god tid aftale med personalet, hvilken dag fødselsdagen skal fejres i børnehaven. Vi fejrer altid fødselsdagen på dagen eller efter, aldrig før.

 

Slik

Slik medbringes ikke i børnehaven – heller ikke på fødselsdage.

 

Legetøj

Børnenes eget legetøj hjemmefra medbringes ikke i børnehaven. Smykker og hårspænder bør
begrænses til mindst muligt. Vores begrænsede brug af legetøj appellerer til børnenes fantasi, og
derfor har selv ”uskyldigt” udseende sten og pinde ofte både navn og betydning. Derfor
undgår vi gerne, at børnene bringer disse ting med sig hjem fra børnehaven. Dette gælder dog
ikke for de pinde og figurer, som børnene selv har snittet. Børn fra 4 år må bruge snitteknivene i
børnehaven.

 

Selvhjulpne børn

Alle børn vil gerne kunne klare tingene selv. Dette støtter, hjælper og opmuntrer vi dem til i børnehaven. Børnenes oplevelse af, at kunne klare sig selv, kan hjælpes
godt på vej af lidt praktisk omtanke. F.eks er sko med snørebånd, regntøj med indviklede lukkemekanismer på selerne og medbragt mad i avanceret emballage
m.m. ofte en hindring for følelsen af at kunne klare sig selv.

 

Garderobe

Hvert barn har sin egen plads i garderoben markeret med farve og navn. Hver garderobeplads har en kurv med navn til skiftetøj øverst på hylden, en kasse
til huer og vanter og en kasse til fodtøj. Når barnet møder om morgenen sættes sidstnævnte kasse på gulvet og sættes op igen, når barnet hentes.

 

Information

Vi udsender månedsavis ”Nyt under solen”, der indeholder praktiske meddelelser, orienteringer fra bestyrelserne og arbejdsgrupperne m.v.
Vi har også en lukket gruppe på facebook, som i bliver medlem af ved opstart.

 

Skiftetøj/Overtøj

Indendørs: Undertøj, strømper/strømpebukser, bukser, bluser og trøjer. Om vinteren ydermere en tyk trøje og 2 par sokker.

Udendørs: 2 Elefanthuehuer- 1 tyk til vinter og 1 tynd til overgangsperioder og vanter. Desuden er der brug for 2 flyverdragter i vinterperioden og 2 sæt termotøj
og 2 sæt regntøj i overgangsperioder.

Fodtøj:
sko / støvler uden snører. Gummistøvler med foer til vinter og uden foer de andre perioder. Futsko skal være bløde og varme evt. uldne og desuden kunne
sidde fast på fødderne. Sandaler og tennissko er ikke egnede som futter, da de har hårde såler. (Det gør ondt, at have en finger mellem gulvet og en hård sål.)
Da de daglige aktiviteter I børnehaven både omfatter maling og madlavning er det vigtigt, at børnenes tøj må blive plettet, så børnene ikke bremses I deres
udfoldelser.

Sommer:
Vi tilstræber, at være meget udendørs i børnehaven, så om sommeren er det en god ide, at børnene har solhatte og måske lette trøjer med lange ærmer. Ifølge
sundhedsstyrelsen er solbriller under normale omstændigheder ikke nødvendige, desuden bliver de også hele tiden væk og går i stykker. Børnene bør være smurt
med solcreme hjemmefra om morgenen, og personalet smører igen over middag.

Vi har altid en god solcreme i børnehaven, men i specielle tilfælde – allergi f.eks. – kan egen solcreme medbringes.

 

Påklædning

Vi har ikke en dresskode i børnehaven, men har med tiden gjort os visse erfaringer. Vi bruger ikke tøj med tryk. Det bliver nemt til en konkurrence om det
sejeste eller smukkeste tøj, med tilhørende udskillelse af de børn, der ikke har det ”rigtige” tøj. Den problematik kommer de til at stifte bekendtskab med før eller
siden, men vi tilstræber at børnehaven kan være et fristed for dette. Børnene må gerne have prikker, striber og andre mønstre.

 

Forældresamtaler

Der er mulighed for en samtale 3 måneder efter, at barnet er startet i børnehaven og igen i forbindelse med
skolestart. Samtalerne kan også arrangeres, hvis der er behov herudover.

 

Forældremøder

I årets løb holdes to fælles forældremøder, hvor vi forventer, at alle børn er repræsenteret. Møderne
holdes forår og efterår. Dagsorden udsendes forinden. På forældremødet om foråret vælges der repræsentanter til forældrebestyrelsen.
Mødet om efteråret har vi ofte besøg af en foredragsholder.

 

Bestyrelse

Børnehaven drives af foreningen Mikael. Denne forening hvor medlemmer er jer forældre, driver både vuggestuen og børnehaven. Foreningen har desuden en
forældrebestyrelse, som består af medlemmer, der vælges af og blandt forældrekredsen i børnehaven, og 1 medarbejderrepræsentant.

Rengøring / turnusordning

Den daglige rengøring foretages af personalet, mens den ugentlige grundigere rengøring er en forældreopgave. En turnusliste bliver udleveret til hvert barn, og
beskrivelse af rengøringen er i børnehaven. Hvis man har flere børn i Mikael & Bette Mikael, gør man rent, hvor det mindste barn går. Rengøring kan bestilles
mod betaling. Spørg personalet om den aktuelle ordning.

 

Forældrearbejde

Forældrearbejde, mødedeltagelse og sponsorering omfatter:

  • Deltagelse i JuleBazar, den sidste lørdag i november.
  • Sponsorering af mad og mindre gaveartikler til café og gaveboder på
    JuleBazaren.
  • Deltagelse i majfest i samarbejde med andre forældre, og sponsorering af mad og mindre gaveartikler til café og gaveboder.
  • Deltagelse i arbejdsweekender, hvor forældre i samarbejde udfører praktisk arbejde som f.eks. vedligeholdelse af bygninger, byggerier, malearbejde, havearbejde, rengøring osv.

Derudover forventes forældrene at deltage i:

  • Rengøring af børnehavens lokaler (ca. 2 -3 weekends om året)
  • Deltagelse i forældremøder

 

Årstidsfester

En vigtig del af vores årsrytme er årstidsfesterne. Her er en oversigt over dem:

 

Høstfest

Høstfesten er for hele familien og holdes en fredag sidst i august eller først i
september. Hjemmefra medbringer børnene lidt frugt, grøntsager eller blomster til
høstbordet.

 

Sct. Mikaelsfest

Sct. Mikaelsfesten er kun for børnene og holdes sidst i september (Sct.
Mikaelsdag: 29. september).

 

JuleBazar

JuleBazaren holdes den sidste lørdag i november og er for hele familien samt åben
for offentligheden. Børnehaven og vuggestuen holder lukket mandagen efter.

 

Adventsspiral

Adventsspiral er en højtidelighed i forbindelse med adventstiden. Den afholdes
fredagen inden 1. søndag i advent. Denne fest fejres med børnene.

 

Fastelavnsfest

Fastelavnsfesten er kun for børnene og holdes i forbindelse med fastelavn i februar
eller marts. Børnene er udklædte efter årets tema. Masker og maling i ansigtet
undgås.

 

Påskefest

Påskefesten er kun for børnene og holdes i april, fredag før palmesøndag.

 

Majfest

Majfesten holdes en lørdag i maj og er for hele familien samt åben for
offentligheden.

 

Pinsefest

Pinsefesten er for børnene og afholdes i juni.

 

Sommerfest

Sommerfesten er for børn, forældre, bedsteforældre og mindre søskende og
holdes kl. 14.00 en fredag i juni som sommerafslutning. Børnehaven er vært ved
kaffe og kage.